Scroll to top

Fred, Sikkerhed & Forsoning og en ny verdensorden – har vi redskaberne til at skabe en mere samarbejdende og sikker verden?


webudvikler - 13. november 2018 - 0 kommentarer

En ny verdensorden er under opbygning. Rusland har de senere år udfordret den sikkerhedsorden, der blev opbygget i Europa efter først anden verdenskrig og siden efter Berlinmurens fald i 1989.

Den amerikanske præsident Donald Trump har sået tvivl om det transatlantiske broderskab i NATO. Storbritannien er på vej ud af EU. Og i Øst er Kina på vej til at blive én, måske den, dominerende stormagt – i konflikt med sine naboer om territorium i Sydøstasien og i handelskrig med USA. Samtidigt ser vi konflikter med stor menneskelige tragedier fra Østukraine over Syrien og Yemen til det afrikanske kontinent.

I international sikkerhedspolitisk debat diskuteres om de institutioner, der er sat i verden for at skabe mere sikkerhed – f.eks. FN, NATO og OSCE – er ”fit for purpose”, om de i den nuværende verdenssituation er tilpasset deres formål og ikke mindst verdens aktuelle udfordringer?

Det spørgsmål stiller Topmødet 2019 til politikere, eksperter og organisationer.

Vi sætter fokus på:

  • FN & verdens kriser og menneskelige tragdier
  • NATO, der fejrer 70 års jubilæum i 2019
  • EU – der i 2019 både har EU parlamentsvalg og britisk Brexit
  • OSCE i lyset af Ukrainekrisen, der begyndte i 2014 – altså i 2019 for netop 5 år siden
  • De organisationer, der gør en indsats

Vi beder om eksperternes analyser og holdninger, nødhjælps- og flygtningeorganisationernes erfaringer, politikernes svar og jeres spørgsmål.

Related posts